Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester United vinder efter tvivlsom udvisning

Manchester United nød godt af en hård udvisning til West Ham og vandt 2-0 i London.

Det var denne tackling, som kostede West Hams Sofiane Feghouli (tv.) direkte rødt kort i kampen mod Manchester United. Scanpix/Adrian Dennis
Det var denne tackling, som kostede West Hams Sofiane Feghouli (tv.) direkte rødt kort i kampen mod Manchester United. Scanpix/Adrian Dennis

London. En hårdt dømt udvisning til West Hams Sofiane Feghouli kom i fokus, da Manchester United mandag hev en 2-0-sejr med hjem fra London i Premier League.

Udvisningen til West Ham-spilleren faldt efter 15 minutter, da Feghouli på kanten af Manchester Uniteds målfelt lavede en dårlig tæmning og efterfølgende kastede sig ned i en fifty-fifty-duel med Uniteds Phil Jones.

Jones ramte bolden først, før Feghouli ramte ham med foldede ben.

United-forsvareren vred sig, og dommer Mike Dean hev det røde kort op af lommen.

Dommerens beslutning fik skudsmålet "chokerende" af den tidligere Leicester-spiller Robbie Savage, som nu kommenterer for BBC.

Med en mand i overtal trykkede Manchester United på, og efter 35 minutter præsterede holdet den formentlig største afbrænder i Premier League i 2017 hidtil.

Et indlæg passerede ind til en helt fri Antonio Valencia tæt under mål, men på formidabel vis sendte han bolden tilbage i retning af West Ham-målmand Darren Randolph, som lige netop slog den væk, før den passerede målstregen. I stedet for at gå i mål røg bolden hen til Jesse Lingard i det lille felt. Endnu mere utroligt formåede han at ramme stolpen med et tomt mål foran sig.

West Ham testede inden pausen United-målmand David de Gea med to gode skud fra distancen.

Efter pausen fik Michail Antonio en god hovedstødschance, men headede forbi. I det 60. minut brændte han en friløber på David de Gea.

Blot få minutter senere satte indskiftede Juan Mata Manchester Uniteds føringsmål i kassen.

12 minutter før tid scorede Zlatan Ibrahimovic til 2-0. Det var hans 13. ligamål i sæsonen. Svenskeren så dog ud til at stå offside, da han bankede bolden i nettet.

Med sejren - den sjette i ligaen i træk - ligger Manchester United stadig på sjettepladsen, men nu kun fem point efter rivalerne Liverpool på andenpladsen.

Topholdet Chelsea er ti point foran.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.