Manchester United opkalder sydtribune efter klublegende

Sydtribunen på Old Trafford vil fra 2. april blive omdøbt til Sir Bobby Charlton Stand.

Fodboldfansene på den ene langside på Old Trafford i Manchester vil fra 2. april kunne tage plads på Sir Bobby Charlton Stand.

Manchester United meddeler på sin hjemmeside, at man fra 2. april omdøber den tidligere South Stand til Sir Bobby Charlton Stand for at hylde en af de største personligheder i klubbens historie.

- Det er en stor ære, og jeg er meget stolt - både for mig selv og min familie - over, at klubben har valgt at opkalde South Stand efter mig, siger Charlton til hjemmesiden.

- Manchester United har været så vigtig en del af mit liv, og jeg har så mange vidunderlige minder fra "Drømmenes Teater" (Old Trafford, red.).

Bobby Charlton kom som ungdomsspiller til Manchester United i 1953, og i 1956 fik han sin debut for klubbens bedste hold.

Fra 1956 til 1973 var han en stjerne på United-holdet, som han nåede at repræsentere hele 606 gange med 199 mål til følge.

Han nåede ligeledes 106 landskampe for England, med hvem han vandt VM i 1966. I nationaldragten blev det til 49 mål, hvilket var rekord, indtil Wayne Rooney slog den i 2015.

Skal Bobby Charlton nyde Uniteds kampe fra sin "egen" tribune fremover, kan han kigge hen på modsatte langside, der også er opkaldt efter en klublegende: Sir Alex Ferguson Stand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.