Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester United kan vente danskertrio i FA Cup

De engelske storklubber undgik hinanden, da der blev trukket lod til ottendedelsfinalerne i FA Cup.

Jonas Lössl og Huddersfield har udsigt til et møde med Manchester United i FA Cup. Reuters/Peter Powell
Jonas Lössl og Huddersfield har udsigt til et møde med Manchester United i FA Cup. Reuters/Peter Powell

London. De største engelske klubber undgik hinanden, da der mandag aften blev trukket lod til ottendedelsfinalerne i den prestigefyldte FA Cup.

Set med danske øjne kan der være lagt i ovnen til et interessant opgør, hvis Huddersfield formår at vinde sin omgang fra den seneste runde mod Birmingham.

I så fald skal klubben med Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing op mod Manchester United.

Tottenham med Christian Eriksen har også en omkamp på plakaten mod Newport. Vindes den, venter Millwall eller Rochdale i ottendedelsfinalen.

Premier Leagues suveræne førerhold, Manchester City, skal på udebane møde Wigan.

Det er en gentagelse af finalen fra 2013, som Wigan overraskende vandt.

Chelsea med Andreas Christensen skal på hjemmebane møde Hull, mens Kasper Schmeichels Leicester ligeledes har fordel af hjemmebane mod Sheffield United.

Pierre-Emile Højbjerg og Southampton trak en udekamp mod West Bromwich i næste runde.

Kampene skal spilles 17. og 18. februar. Der er finale på Wembley 19. maj.

På en mere overskuelig måde formede lodtrækningen sig i sin helhed således:

Sheffield Wednesday - Notts County/Swansea

West Bromwich - Southampton

Chelsea - Hull

Leicester - Sheffield United

Huddersfield/Birmingham - Manchester United

Millwall/Rochdale - Newport County/Tottenham

Brighton - Coventry

Wigan - Manchester City

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.