Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester City spadserer tre vigtige point hjem

Manchester City vandt en smal 2-1-sejr over West Bromwich Albion i jagten CL-kvalifikation i Premier League.

Manchester: Manchester City skulle lige have gnedet søvnen ud af øjnene i hjemmekampen mod West Bromwich Albion lørdag.

Opgøret i Premier League blev aldrig nogen drømmekamp, men City vandt 2-1 og holder sig inde i kampen om Champions League-placeringerne i denne sæson.

City ligger på fjerdepladsen med 57 point - fire mere end Manchester United, der er en kamp efter og søndag møder Tottenham.

Manchester City havde muligvis allerede tankerne fremme ved næste uges vigtige Champions League-kvartfinale mod Paris Saint-Germain.

I den kommende uge skal City i det andet kvartfinaleopgør forsøge at holde 2-2-resultatet fra den første kamp i Paris, og til lørdagens kamp var der foretaget fem udskiftninger i forhold til PSG-kampen.

Pablo Zabaleta erstattede Bacary Sagna, Aleksandar Kolarov var med i stedet for Gaël Clichy, Fabian Delph i stedet for Fernandinho, Samir Nasri for Kevin De Bruyne, mens valget af Wilfried Bony gav David Silva en pause.

Manchester City havde vundet otte af de seneste ligaopgør mod West Bromwich inden lørdagens kamp, og Citys seneste nederlag i det interne regnskab var helt tilbage i december 2008.

Gæsterne skulle dog ikke bruge mere end seks minutter til at forsøge at vække City.

James McClean blev sendt af sted på venstrekanten og indlægget endte hos Stéphane Sessègnon, der bankede West Bromwich foran 1-0 med en præcis og hård afslutning.

Sessegnon var i vælten igen 12 minutter senere, da han fældede Aleksandar Kolarov, hvilket gav City et straffespark. Det udnyttede Sergio Agüero sikkert til at udligne til 1-1 med sit 18. sæsonmål i argentinerens kamp nummer 200 for City.

Efter en times spil blev De Bruyne sendt på banen sammen med Yaya Toure i stedet for Bony og Delph for at sætte fut i kampen, som var en langsom forestilling i regnvejr.

Reaktionen kom hurtigt derefter. De Bruyne sendte et indlæg ind i feltet, hvor Agüero først forsøgte sig, men bolden endte hos Nasri, der gjorde det til 2-1.

Saido Berahino havde bolden i mål for gæsterne med et kvarter igen, men scoringen blev annulleret for offside.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.