Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester City smider point ude mod Newcastle

1-1 var hverken fugl eller fisk for nogle af klubberne, da Manchester City og Newcastle spillede uafgjort.

Manchester City satte point til ude mod Newcastle i Premier League tirsdag aften, da de to klubber med vidt forskelligt udgangspunkter tørnede sammen.

Resultatet betyder, at Manchester City på tredjepladsen har 61 point - ét mere end Arsenal på fjerdepladsen, men Londonklubben har spillet en kamp færre.

Derfor kan man med rette sige, at gæsterne i højere grad tabte to point, end man vandt et enkelt i jagten på at sikre sig den tredjeplads, der giver direkte adgang til Champions League i næste sæson.

For Newcastle var det samme situation, da Rafael Benitez' tropper jagter overlevelse i den bedste række og godt kunne bruge tre point.

Med det ene point ligger Newcastle fortsat næstsidst, men nu med 29 point i det tætte løb med Sunderland og Norwich om at sikre overlevelse i ligaen.

Der var spillet 14 minutter, da Manchester City bragte sig foran efter et frispark i venstre side. Aleksandar Kolarov lagde bolden ind i panden på Sergio Agüero, som headede gæsterne foran.

Efter lidt over en halv time slog hjemmeholdet tilbage. Moussa Sissoko lagde en lang aflevering over i højre side, hvor Vurnon Anita tog nogle træk ind i feltet og fladt passerede Joe Hart i City-målet til 1-1, som også blev pausestillingen.

Der blev ikke scoret yderligere i anden halvleg, og dermed måtte begge klubber nøjes med det ene point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.