Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester City slår Everton og møder Liverpool i finale

Manchester City var bagud 1-3 samlet mod Everton, men kom tilbage og vandt 4-3. Kevin De Bruyne strålede.

Årets finale i den engelske Liga Cup bliver et brag mellem Manchester City og Liverpool.

Onsdag aften overvandt Manchester City en vanskelig situation, da holdet endte med at slå Everton 3-1. Det giver en samlet sejr på 4-3 til Manchester City.

Everton havde ellers vundet første opgør 2-1, og holdet førte også 1-0 onsdag aften, men så gik det galt for Everton, der dermed missede muligheden for at spille et lokalopgør mod bysbørnene Liverpool i finalen på Wembley.

Tirsdag sikrede Liverpool sig avancement til finalen med en sejr efter straffesparkskonkurrence mod Stoke.

Liverpool er den klub, der har vundet Liga Cuppen flest gange i historien - otte turneringssejre - mens finalemodstanderen, Manchester City, har sejret i turneringen tre gange. Senest Manchester City vandt turneringen var i 2014.

Den engelske landsholdsspiller Ross Barkley var på vej til at sende Everton mod Wembley efter 18 minutters spil med et pragtmål.

Barkley satte to modstandere af med et temposkift, før han med et fladt spark uden for feltet sendte bolden i nettet.

Dermed var presset på Manchester City, som nu havde brug for to scoringer for at fremtvinge omkamp.

Blot seks minutter skulle der gå, før City var halvvejs med den mission, da Fernandinhos afrettede skud snød Joel Robles i Evertons mål.

Efter pausen var det en jævnbyrdig forestilling, men en indskiftning af belgieren Kevin De Bruyne ændrede kampen.

Blot fire minutter efter, at belgieren var kommet på banen i det 70. minut, sendte han Manchester City i front med 2-1, og kort efter var belgieren på spil igen.

Her assisterede han Sergio Agüero, der scorede til 3-1, og dermed var presset nu i stedet på Everton.

Det blev dog Kevin De Bruyne, der også løb med kampens sidste overskrift, da han skadet måtte lade sig bære fra banen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.