Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester City klæder West Ham af i London

Manchester City er sikkert videre i FA Cuppen.

London. Et straffespark, et selvmål og et hurtigt kontraløb, og så var den kamp afgjort i første halvleg.

Manchester City gav intet ved havelågen, da Josep Guardiolas hold fredag var på besøg hos West Ham i FA Cuppen og vandt 5-0.

Gæsterne fra Manchester kom foran efter 33 minutter, da Yaya Touré scorede på straffespark.

Selvmålet efter 41 minutter stod Håvard Nordtveit for.

To minutter senere spurtede Raheem Sterling afsted i en kontra, og han lagde bolden på tværs til David Silva, som inde foran mål sendte 3-0-scoringen i nettet i overlegen stil.

Fem minutter inde i anden halvleg scorede Sergio Agüero til 4-0.

Seks minutter før tid leverede John Stones det sidste klask til de spillemæssigt afklædte West Ham-folk.

Kampen kunne måske have udviklet sig anderledes, hvis ikke West Hams Sofiane Feghouli kort efter Citys føringsmål havde brændt en meget stor chance for åbent mål.

Med sejren er City klar til 16-delsfinalerne i den traditionsrige engelske pokalturnering.

Lørdag og søndag skal de øvrige Premier League-hold forsøge at gøre Manchester City kunsten efter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.