Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manchester City bryder antidopingregler og får bøde

Premier League-klubben Manchester City straffes med en bøde på 305.000 kroner for brud på antidopingreglerne.

Manchester Citys Gabriel Jesus (til venstre) pådrog sig en skade i sin seneste kamp. Det er ikke det eneste, City kan ærgre sig over, efter at klubben har fået en bøde for at have brudt antidopingreglerne. Den sag involverer i øvrigt ikke nødvendigvis nogen af spillerne på billedet. Reuters/Peter Nicholls
Manchester Citys Gabriel Jesus (til venstre) pådrog sig en skade i sin seneste kamp. Det er ikke det eneste, City kan ærgre sig over, efter at klubben har fået en bøde for at have brudt antidopingreglerne. Den sag involverer i øvrigt ikke nødvendigvis nogen af spillerne på billedet. Reuters/Peter Nicholls

Fodboldklubberne i England skal oplyse, hvor holdet træner og hvornår, så antidopingmyndighederne kan teste spillerne på alle tidspunkter af døgnet.

Det har Manchester City ikke gjort, og det koster nu Premier League-klubben en bøde på 35.000 pund, hvilket svarer til 305.000 kroner.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) indledte en sag mod City i januar, fordi klubben ikke havde meddelt, hvor spillerne var.

Ifølge FA var det et brud på forbundets antidopingregler, og det har City accepteret.

Klubberne har pligt til at informere om, hvor og hvornår træninger afholdes, og spillernes private adresser skal også udleveres.

Ifølge Sky Sports undlod City at opdatere informationerne, da klubben havde ændret træningsrutiner.

Det er angiveligt sket tre gange i løbet af de seneste 12 måneder, at City ikke har leveret korrekt information til FA.

Der er ikke offentliggjort detaljer om, hvad der er sket i de tre tilfælde. Engelske medier skriver, at det ikke er enkelte spillere, der har fejlet, men derimod klubben generelt.

FA tester spillerne efter kampe, under træning og på spillernes private adresser for at undersøge mulig brug af doping.

Senest FA offentliggjorde statistik fra prøverne, var der blot i ni tilfælde brud på antidopingreglerne ud af i alt 152.286 prøver.

City meddeler, at klubben ikke vil kommentere sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.