Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manager åbner for Kvist-udlejning

William Kvist har lange udsigter til spilletid i Wigan for tiden, og derfor er hans manager Malky Mackay klar til at lade ham udleje.

Det lignede en frisk start for det danske landsholds viceanfører, da han i sommer gennemførte et skifte til Wigan i den næstbedste engelske række, The Championship. Men efter en fin start med spilletid er han gledet ud af holdet og har ikke fået nogen minutter siden starten af november.

Wigans sæson har ikke udviklet sig som håbet, og derfor blev der skiftet ud på trænerposten tidligere på sæsonen, da Malky Mackay blev hentet til. Heller ikke det har givet William Kvist mere spilletid. Alligevel ser Mackay ham stadig som en del af truppen.

»William har nok ikke fået så meget spilletid, som han så frem til, da han skiftede. Men i mellemtiden er han stadig en del af min trup. Han har været på bænken og han vil træne med os hver dag,« siger manageren til BT.

Men selvom han ser William Kvist som en del af truppen, så har han også forståelse for danskerens forventning om mere spilletid. Derfor er han klar til at lade ham skifte på en lejekontrakt, hvis der kommer et tilbud.

»Hvis nogen kommer efter ham, og han selv føler, det er bedre for ham at skifte på en kortvarig lejekontrakt, så kan det godt ske, fordi han er landsholdsspiller, og han skal forsvare den plads,« siger Malky Mackay.

William Kvist står noteret for ni kampe for Wigan, hvoraf de seks af dem har været fra start. Hans seneste kamp for klubben daterer tilbage til den 7. november, hvor han blev skiftet ind i til de sidste tyve minutter i 1-3-nederlaget til Bolton.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.