Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Malmö FF fyrer og kræver penge af voldtægtsdømt spiller

Malmö FF vil have penge af klubbens tidligere spiller Kingsley Sarfo, der er blevet idømt fængselsstraf.

Kingsley Sarfo skal to år og otte måneder i fængsel. 11740 Drago Prvulovic/tt/Ritzau Scanpix
Kingsley Sarfo skal to år og otte måneder i fængsel. 11740 Drago Prvulovic/tt/Ritzau Scanpix

Den ghanesiske fodboldspiller Kingsley Sarfo er blevet fyret af Malmö FF, efter at han i sidste uge blev idømt fængselsstraf for voldtægt af en mindreårig pige.

Men den svenske mesterklub nøjes ikke med at rive Sarfos kontrakt, der angiveligt løb til 2021, over. Klubben kræver også erstatning.

»Via hans advokat har vi krævet en sum, der modsvarer den sign on-bonus, han fik, da han skrev kontrakt,« siger Malmö FF's administrerende direktør, Niclas Carlnén, til sydsvenskan.se.

Direktøren ønsker ikke at kommentere beløbets størrelse, men avisen erfarer, at det drejer sig om lidt over to millioner svenske kroner.

Malmö FF hentede Kingsley Sarfo hos ligarivalen Sirius sidste sommer, men han nåede kun få kampe, inden han blev suspenderet, fordi han var genstand for en politiefterforskning.

I fredags blev han så idømt to år og otte måneders fængsel for voldtægt af en pige, der var 14 år på gerningstidspunktet. Han er også blevet udvist af Sverige i ti år.

I retten forklarede Sarfo, at han var overbevist om, at pigen var ældre end 16 år, og at der var tale om frivillig sex.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.