Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Malmö-dansker vinder fornem pris i svensk awardshow

Anders Christiansen blev kåret som Allsvenskans mest værdifulde spiller ved en kåring i Stockholm.

Anders Christiansen har stor succes i Malmö FF, hvor han har vundet to svenske mesterskaber på to år. Scanpix/60160 Stefan Jerrevång/tt/arkiv
Anders Christiansen har stor succes i Malmö FF, hvor han har vundet to svenske mesterskaber på to år. Scanpix/60160 Stefan Jerrevång/tt/arkiv

Stockholm. Malmö FF's danske midtbanespiller Anders Christiansen indtog en hovedrolle, da Allsvenskans største profiler blev hyldet ved et show i Stockholm tirsdag aften.

Christiansen snuppede aftenens sidste - og fineste - pris som sæsonens mest værdifulde spiller i den bedste svenske fodboldrække.

Forinden havde han allerede været på scenen for at modtage hyldesten som ligaens bedste midtbanespiller.

- Der har været stor konkurrence. Det er en stor anerkendelse. Det betyder ekstra meget at få prisen som dansker i Sverige. Holdet har præsteret, så det har været let at spille fodbold, siger Anders Christiansen ifølge sydsvenskan.se.

Han har netop afsluttet sin anden sæson i den skånske storklub, hvor han allerede har været med til at vinde to svenske mesterskaber.

Det første under den danske træner Allan Kuhn, mens han i denne sæson har haft Magnus Pehrsson som træner.

Den tidligere AaB-træner er imponeret af sin midtbanespillers præstationer.

- Christiansen kom fra en fire-fem måneder lang skadespause. Han fik et kort indhop i sæsonpremieren, men siden blev det kun bedre og bedre, siger Magnus Pehrsson.

Pehrsson måtte selv se sig slået i kampen om titlen som årets træner af Graham Potter, der har ført upåagtede Östersund til overraskende succes i Europa.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.