Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Makedoniere slog Mikkel Hansen og PSG i sidste sekund af CL-finale

På et mål i sidste sekund vinder HC Vardar Champions League i herrehåndbold efter sejr på 24-23 over PSG.

Mikkel Hansen og PSG tabte til Vardar. Scanpix/Ina Fassbender
Mikkel Hansen og PSG tabte til Vardar. Scanpix/Ina Fassbender

Verdensstjernen Mikkel Hansen har fortsat en Champions League-triumf til gode i sin ellers så succesfulde håndboldkarriere.

Søndag eftermiddag tabte han sammen med PSG Champions League-finalen med 23-24 til HC Vardar fra Makedonien.

Ivan Cupic afgjorde kampen i absolut sidste sekund, da han fra fløjen passerede en ellers storspillende Thierry Omeyer i PSG-målet.

Blot syv sekunder tidligere havde PSG ellers udlignet, og finalen var på vej mod forlænget spilletid.

Det var ganske fortjent, at Vardar vandt trofæet. Holdet var foran gennem store dele af kampen, og de franske favoritter fik aldrig angrebsspillet til at være ligeså sprudlende som set tidligere i turneringen.

Holdene tordnede derudaf i et højt tempo fra første fløjt. Det bekom i første omgang ikke Mikkel Hansen vel, da han var skyld i flere boldtab.

Skarpere var Vardar-spillerne, som efter 12 kaotiske minutter kunne bringe sig foran 5-2.

Herefter stemplede Mikkel Hansen ind med sit første mål, men efterfølgende tabte han endnu en duel med Vardar-keeper Arpad Sterbik.

Danskeren kunne dog glæde sig over, at Thierry Omeyer i PSG-målet også viste, hvorfor han igennem en årrække har været regnet som en af verdens bedste målmænd.

Omkring 20.000 tilskuere i Köln var vidne til et generelt makedonsk overtag, men kort før pausen kom PSG foran for første gang i pausen ved 12-11, som også blev pausestillingen.

Kort inde i anden halvleg var den føring dog smidt, og Vardar var foran igen ved 14-13. Siden blev det også til 20-17, og så var Mikkel Hansen og co. for alvor presset.

Den danske stjerne fik et hvil på bænken, mens PSG gjorde afstanden mindre og udlignede med ni minutter tilbage.

I forsvaret fik Henrik Møllgaard spilletid, og sammen med målmand Omeyer var han med til at få sat en prop i.

Efter en lille pause kom Mikkel Hansen på banen igen, men han smed straks bolden væk, og så var Vardar igen foran.

Til sidst blev det en neglebider. Vardar havde muligheden for at bringe sig foran med to inden det sidste minut, men misbrugte forsøget.

I stedet fik PSG muligheden for at udligne. Mikkel Hansen var på bænken, så ansvaret blev lagt hos veteranen Daniel Narcisse, som udlignede til 23-23 med syv sekunder tilbage.

Efter en timeout afgjorde Ivan Cupic så kampen til Vardars fordel.

Mikkel Hansen lavede fire mål på syv forsøg, mens forsvarsreserve Henrik Møllgaard ikke blev noteret for en afslutning i de få angreb, han var med i.

Tidligere søndag sikrede ungarske Veszprem sig bronzemedaljer med en sejr på 34-30 over Barcelona i Jesper Nøddesbos afskedskamp for spanierne. Danskeren kom ikke på måltavlen i nederlaget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.