Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen slutter sidst i Italien efter sammenstød

Kevin Magnussen ramlede sammen med Sergio Perez og fik ødelagt det italienske Formel 1-grandprix i Italien.

Kevin Magnussen havde ikke en heldig dag i Haas-bilen i Formel 1-grandprixet på Monza-banen. Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen havde ikke en heldig dag i Haas-bilen i Formel 1-grandprixet på Monza-banen. Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Det blev et grandprix til glemmebogen for Kevin Magnussen (Haas), da Formel 1-feltet søndag indtog Monza-banen i Italien.

Danskeren fik problemer med sin bil efter et tidligt sammenstød med Sergio Perez (Force India), og Magnussen sejlede ensomt rundt på sidstepladsen langt efter feltet i resten af løbet og sluttede som nummer 17.

Anderledes succesfuldt gik det for Kevin Magnussens holdkammerat hos Haas.

Romain Grosjean hentede point for fjerde grandprix i træk, da han sluttede på sjettepladsen og hentede otte point.

Løbet blev vundet af Lewis Hamilton (Mercedes), der udbyggede sin samlede føring til 30 point.

VM-toeren, Sebastian Vettel (Ferrari), og Hamilton kørte sammen i starten af løbet, og Vettel sluttede på fjerdepladsen efter et ekstra pitstop undervejs.

Ferraris anden kører, Kimi Räikkönen, sluttede på tredjepladsen foran Mercedes' Valtteri Bottas.

Starten i Italien blev dramatisk.

Lewis Hamilton ramte Sebastian Vettel (Ferrari) kort efter start, og tyskeren indkasserede en ødelagt frontvinge og røg tilbage.

Kevin Magnussen dumpede også et par pladser tilbage med det samme fra sin startposition som nummer 11.

Situationen med Hamilton og Vettel betød, at løbet blev afbrudt midlertidigt, og da det igen blev frigivet på fjerde omgang, blev Magnussen så ramt af Perez.

Danskeren måtte i pit med skader på den ene side i bilen, og Magnussen sejlede ned igennem feltet og endte helt alene i den tunge ende på sidstepladsen.

Fernando Alonso (McLaren) udgik efter ti omgange, mens Magnussen stadig var helt ude af billedet.

Efter 18 omgange blev danskeren overhalet med en omgang af de førende biler, og Magnussens dag gik med at rode rundt på sidstepladsen.

Her lå han i resten af løbet omkring 40 sekunder efter den nærmest forankørende.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.