Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen sætter fjerdehurtigste tid i Formel 1-test

Kun tre kørere var hurtigere end Kevin Magnussen i torsdagens test på racerbanen i Barcelona.

Kevin Magnussen var torsdag på banen i Barcelona og skal igen testkøre Haas-raceren i næste uge. Scanpix/Francisco Seco
Kevin Magnussen var torsdag på banen i Barcelona og skal igen testkøre Haas-raceren i næste uge. Scanpix/Francisco Seco

Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) fik torsdag en fornem afslutning på denne uges Formel 1-test i Barcelona.

Den 25-årige dansker satte fjerdehurtigste tid af 15 kørere, og han nåede at køre hele 96 omgange på Circuit de Catalunya.

Den regerende verdensmester Lewis Hamilton satte bedste omgangstid, da han tilbagelagde de 4,655 kilometer på 1 minut og 19,333 sekunder i sin Mercedes-racer.

Magnussen var et lille sekund langsommere end Hamilton med en omgangstid på 1 minut og 20,349 sekunder.

Stoffel Vandoorne (McLaren) og den tidligere tyske verdensmester Sebastian Vettel (Ferrari) satte næsthurtigste og tredjehurtigste tid.

Kevin Magnussen testede også sin Haas-racer tirsdag, hvor han endte med dårligste tid af 11 kørere.

Denne uges Formel 1-test har været plaget af frostvejr i Barcelona, hvilket har gjort forholdene vanskelige.

I næste uge skal kørerne igen teste i den spanske storby.

Formel 1-sæsonen begynder i slutningen af marts i Melbourne i Australien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.