Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen: Jeg har taget gode skridt efter hårde år

Racerkøreren beskriver sin start i Formel 1 som tumultarisk. Hos Haas har han fundet roen til at udvikle sig.

Kevin Magnussen har allerede kørt 45 point ind på VM-kontoen i denne sæson. Han er dermed godt på vej til at slå sin egen rekord fra debutsæsonen i 2014, hvor han hentede 55 point. Dengang kørte han for McLaren, mens han i dag repræsenterer Haas. Andrej Isakovic / arkiv/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen har allerede kørt 45 point ind på VM-kontoen i denne sæson. Han er dermed godt på vej til at slå sin egen rekord fra debutsæsonen i 2014, hvor han hentede 55 point. Dengang kørte han for McLaren, mens han i dag repræsenterer Haas. Andrej Isakovic / arkiv/Ritzau Scanpix

Racerkøreren Kevin Magnussen er i øjeblikket i gang med det, der tegner til at blive danskerens bedste sæson i Formel 1.

Den 25-årige Haas-kører ligger nummer otte i VM-stillingen med 45 point godt halvvejs igennem sæsonen.

»Jeg synes, at det går godt. Jeg nyder det, og jeg viser, at jeg har udviklet mig over de senere år. Jeg føler, at jeg er blevet mere moden som kører,« siger Kevin Magnussen til mediet racefans.net.

»Jeg har taget nogle gode skridt efter nogle hårde år,« siger han.

Danskeren beskriver sin start i Formel 1 som tumultarisk. Han debuterede i 2014 hos McLaren, der valgte at droppe ham i 2015. I 2016 fik han chancen hos det franske fabrikshold Renault.

Siden 2017 har han kørt for det amerikanske Haas-team.

»På de andre hold så jeg en masse mennesker, der var usikre på deres positioner. Det skaber en dårlig atmosfære og kultur på et hold.«

»Her er der meget stabilitet. Folk, ledelsen og de fleste andre føler sig sikre og godt tilpas.«

»Det er klart, at vi er under pres. Det er ikke nogen hemmelighed, men det er en meget mere sund form for pres,« mener Magnussen.

Magnussen og de øvrige Formel 1-kørere skal næste gang i aktion i næste weekend i Belgien.

Der er foreløbig afviklet 12 af sæsonens 21 grandprixer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.