Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen i topform brager videre ved træning i Shanghai

Kevin Magnussen (Haas) viser storform for tiden og satte syvendebedste tid ved første Formel 1-træning i Kina.

Kevin Magnussen (Haas) viser storform for tiden og satte syvendebedste tid ved første Formel 1-træning i Kina.
Kevin Magnussen (Haas) viser storform for tiden og satte syvendebedste tid ved første Formel 1-træning i Kina.

Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) fortsætter med at vise sig fra sin allerbedste side i Formel 1.

Tidligt fredag morgen dansk tid satte han således syvendehurtigste tid, da Formel 1-feltet for første gang blev sendt ud på asfalten i Shanghai.

Ved den første træning forud for det kinesiske grandprix tilbagelagde Magnussen banen på 1 minut og 35,178 sekunder.

Det var 1,179 sekund langsommere end træningens hurtigste tid.

Med syvendepladsen placerede Magnussen sig som den bedste bagved de seks forhåndsfavoritter fra giganterne Mercedes, Ferrari og Red Bull.

Magnussens teamkollega, Romain Grosjean, blev noteret for niendebedste tid. Grosjean var godt et halvt sekund langsommere end Magnussen.

Kevin Magnussen har været måske den mest imponerende af alle Formel 1-kørerne efter sæsonens to første grandprixer.

Magnussen lå på fjerdepladsen ved årets første grandprix i Australien, da et kikset pitstop spolerede det gode resultat.

Og i sæsonens andet løb i Bahrain lykkedes det så for danskeren at komme i mål på en forrygende femteplads.

De imponerende præstationer har betydet, at Magnussen to uger i træk har ligget nummer et på Formel 1's officielle såkaldte powerranking.

Her rangerer eksperter kørernes præstationer, når man samtidig tager bilernes forskellige evner i betragtning.

Den britiske verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) satte hurtigste tid ved den første træning i Shanghai. Ferraris Kimi Räikkönen blev nummer to, mens Valtteri Bottas (Mercedes) satte tredjebedste tid.

Anden træning i Kina køres allerede fredag morgen klokken otte dansk tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.