Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen holder retssag ude af hovedet i Monaco

Kevin Magnussen spilder ikke mange tanker på den forestående retssag, hans tidligere manager har anlagt.

Kevin Magnussen forsøger at holde fokus på Monacos Grandprix i weekenden, selv om han har en retssag hængende over hovedet i næste uge. Arkivfoto. Scanpix/Andrej Isakovic
Kevin Magnussen forsøger at holde fokus på Monacos Grandprix i weekenden, selv om han har en retssag hængende over hovedet i næste uge. Arkivfoto. Scanpix/Andrej Isakovic

Kevin Magnussen (Haas) skød god fart i torsdagens træninger på den legendariske bybane i Monaco, hvor der i weekenden køres Formel 1-grandprix.

Mindre fart var der på mundtøjet hos danskeren, da han på fredagens presseseance i fyrstedømmet blev spurgt til den retssag mod ham, der starter i næste uge i København.

»Jeg tænker ikke over det lige nu, og jeg har ikke rigtig nogen kommentarer på nuværende tidspunkt,« siger Kevin Magnussen ifølge Ekstra Bladet.

Det er danskerens tidligere manager Dorte Riis, der har stævnet ham for et ukendt millionbeløb for misligholdelse af deres kontrakt.

Riis var i mange år manager for Magnussen, men under kontraktforhandlingerne med både Renault i 2015 og med Haas i 2016 blev manageren angiveligt skubbet ud i kulden.

Men Haas-danskeren har tilsyneladende ikke været meget involveret i sagen indtil videre.

»Jeg ved ikke så meget om sagen endnu, men jeg får selvfølgelig mere indsigt i den kommende uge. På nuværende tidspunkt ved jeg slet ikke, om jeg selv skal møde op,« siger han.

Inden en eventuel optræden i retten skal danskeren i Monacos gader forsøge at hente VM-point for anden gang i sæsonen.

Det kunne være en tiltrængt oprejsning ovenpå det seneste grandprix i Barcelona, hvor problemer med bilen til allersidst kostede Magnussen sikre VM-point.

Der køres kvalifikation i Monaco lørdag, mens grandprixet som vanligt køres søndag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.