Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Formel 1

Magnussen henter ottendeplads og VM-point i Japan

Kevin Magnussen kom i VM-pointene for fjerde gang, mens Lewis Hamilton tog et stort skridt mod VM-titlen.

For første gang i otte grandprixer formåede Kevin Magnussen søndag at hente point til VM-regnskabet i Formel 1.

Det skete, da den danske Haas-kører blev nummer otte i grandprixet på Suzuka-banen i Japan.

Dermed hentede Kevin Magnussen fire point i VM-stillingen, hvor han nu har 15 point.

Det er fjerde gang i sæsonen, at danskeren kommer i top-10 i et løb.

Haas-teamet fik begge sine kørere i top-10 og dermed i VM-pointene, da Romain Grosjean blev nummer ni og hentede to point.

Franskmanden har 28 point.

Løbet blev en stor triumf for Lewis Hamilton (Mercedes), der sejrede foran den unge hollænder Max Verstappen (Red Bull) og hentede sin ottende grandprixsejr i sæsonen.

Mod slutningen af grandprixet så Lewis Hamilton ud til at have problemer, men 20-årige Max Verstappen formåede ikke at hente sin anden grandprixsejr på stribe.

Red Bulls australske kører, Daniel Ricciardo, blev nummer tre.

Med søndagens sejr har britiske Lewis Hamilton vundet halvdelen af sæsonens løb, og med fire løb tilbage er han meget tæt på at vinde sin fjerde VM-titel.

Søndagens grandprix blev endnu en skuffelse for Sebastian Vettel.

Den tyske Ferrari-kører, der indledte løbet som nummer to lige bag Hamilton, fik motorproblemer kort efter starten, og efter få omgange måtte Vettel udgå.

For fire grandprixer siden førte Sebastian Vettel i den samlede VM-stilling, men siden er han udgået to gange, og det har kostet ham dyrt.

Lewis Hamilton har samlet 306 point i VM-stillingen, mens Vettel er nummer to med 247 point.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.