Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen er sur og skuffet over mistede VM-point

Den danske Formel 1-kører ærgrer sig over punkteringen, der sendte ham ud af VM-pointene kort før mål.

Kevin Magnussen er sur og skuffet efter punkteringen i Barcelona, der kostede ham VM-point. Scanpix/Tom Gandolfini
Kevin Magnussen er sur og skuffet efter punkteringen i Barcelona, der kostede ham VM-point. Scanpix/Tom Gandolfini

Barcelona. Søndag blev et surt show for danske Kevin Magnussen (Haas).

Få omgange før mål i grandprixet i Barcelona måtte han se en niendeplads og to VM-point blive forvandlet til en 14.-plads.

Den danske Formel 1-kører fra Haas-teamet punkterede, da han forsøgte at holde Toro Rossos Daniil Kvyat bag sig i kampen om niendepladsen.

- Jeg havde lidt kontakt med Kvyat i sving fire, ramte uheldigt og fik en punktering, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Russiske Daniil Kvyat udnyttede, at Kevin Magnussen ved blåt flag skulle lade Red Bull-køreren Daniel Ricciardo, der lå nummer tre, overhale.

Kvyat lagde sig lige bag Ricciardo og fik presset sig foran Magnussen.

- Han (Kvyat, red.) kom forbi på ydersiden, og så prøvede jeg at dykke indenom igen i sving fire.

- Jeg havde ham på ydersiden, men vi fik kontakt, som gjorde, at jeg fik en punktering, siger Kevin Magnussen.

Danskeren ærgrer sig desuden over, at han mistede flere placeringer i pitten, da der var virtual safetycar, så kørerne ikke måtte overhale.

- Det er også svært for mig at få overblikket. Jeg ved bare, at jeg blev overhalet af to biler. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt.

- Vi kunne have været nummer syv, og så er det ikke sikkert, at det her med det blå flag var sket.

- Det skal vi kigge på, om vi kunne have undgået. Men jeg er selvfølgelig rigtig skuffet over ikke at få point med herfra med tre omgange tilbage.

- Rigtig skuffet, sur og irriteret, siger Kevin Magnussen.

Danskeren havde tidligere under grandprixet også en heftig duel med den anden Toro Rosso-kører, Carlos Sainz.

Spanieren forsøgte blandt andet at overhale Magnussen på vej ud af pitten.

- De var hurtigere end os. Vi lå lidt længere fremme, end vi nok havde fart til at gøre. Men det er ikke nemt at overhale på denne bane, så man kunne godt holde dem bag sig, siger Kevin Magnussen.

Danskerens punktering betød i øvrigt, at Haas' anden kører, Romain Grosjean, kom op på tiendepladsen og scorede et enkelt point.

Grosjean har dermed fem point i den samlede VM-stilling, mens Magnussen har fire.

Briten Lewis Hamilton (Mercedes) vandt grandprixet i Barcelona foran tyske Sebastian Vettel (Ferrari).

Vettel topper VM-stillingen med 104 point, mens Hamilton har 98 point på andenpladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.