Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen bliver nummer 13 i sidste træning i Brasilien

Kevin Magnussen var hurtigere end sin holdkammerat, da sidste træning før grandprixet i Brasilien blev kørt.

Kevin Magnussen var hurtigere end sin holdkammerat, da sidste træning før grandprixet i Brasilien blev kørt.
Kevin Magnussen var hurtigere end sin holdkammerat, da sidste træning før grandprixet i Brasilien blev kørt.

Kevin Magnussen var tilbage i sin racerbil, da der lørdag blev kørt den sidste træning før Formel 1-grandprixet i Brasilien.

I den tredje træning leverede danskerne den 13.-hurtigste omgangstid efter sine 19 omgange på banen i Sao Paolo.

Magnussens bedste omgangstid lød på 1 minut og 10,721 sekunder.

Kevin Magnussens holdkammerat hos Haas, Romain Grosjean, var en anelse langsommere og satte den 15.-hurtigste tid.

Mercedes dominerede også den tredje træning med de hurtigste placeringer, men modsat de to træninger fredag, blev verdensmester Lewis Hamilton lørdag slået af sin holdkammerat.

Valtteri Bottas kørte i hurtigste omgangstid, der lød på 1 minut og 9,281 sekunder.

Senere lørdag køres der kvalifikation til søndagens grandprix.

Fredagens træninger fik i øvrigt en særdeles dramatisk afslutning, da flere medlemmer af Mercedes' team blev truet med pistoler og røvet, da de var på vej tilbage til deres hotel.

Det skriver Lewis Hamilton på Twitter.

»Nogle af mine holdkammerater blev holdt op med pistoler i aftes, da de forlod banen i Brasilien. Der blev affyret skud, og en fik en pistol sat for sit hoved.«

»Det er så forfærdeligt at høre om. Vær venlig at bede en bøn for mine drenge, som er her i dag som professionelle, selv om de er rystede,« skriver Hamilton.

En talsmand fra Mercedes bekræfter ifølge AFP, at en af holdets busser blev røvet af bevæbnede gerningsmænd fredag efter træningen.

Ifølge talsmanden blev der stjålet værdigenstande, men ingen personer kom til skade.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.