Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Magnussen bliver nummer 13 i Monaco-kvalifikation

Kevin Magnussen formåede ikke at komme med i den afsluttende kvalifikationsrunde i Monaco.

Kevin Magnussen nåede frem til anden kvalifikationsrunde i Monaco. Scanpix/Andrej Isakovic
Kevin Magnussen nåede frem til anden kvalifikationsrunde i Monaco. Scanpix/Andrej Isakovic

Formel 1-køreren Kevin Magnussen (Haas) kunne ikke følge op på de gode takter fra træninger i Monaco, da der lørdag eftermiddag blev kørt kvalifikation.

Danskeren nåede frem til anden kvalifikationsrunde, Q2, men her blev han blot noteret for 13.-bedste tid og var derfor ikke blandt de ti, der skulle køre om pole position.

Heller ikke den tidligere verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) formåede at komme med i tredje kvalifikationsrunde. Han sluttede en placering dårligere end danskeren.

I de to sidste træninger op til kvalifikationen var Magnussen sluttet som nummer ni, og i alle weekendens træninger var han sluttet foran holdkammerat Romain Grosjean.

Modsat Magnussen formåede franskmanden dog at klare sig videre til den afsluttende kvalifikationsrunde, selv om han var lige ved at udgå i første kvalifikationsrunde, hvor han kun akkurat undgik en kollision med en anden racer.

Kvalifikationen er særligt vigtig på den ikoniske bybane i fyrstedømmet. Det skyldes, at banen kun levner ganske få muligheder for at lave overhalinger under selve grandprixet.

Magnussens bedste resultat i Monaco er en tiendeplads i grandprixet i 2014. Dengang kørte han for McLaren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.