Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mads Øland ønsker konflikt med DBU ud af verden

Spillerforeningens direktør oplyser, at man for længe siden bad DBU om ekstrabetaling for sponsoraftaler.

En ny konflikt er brudt ud mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.

Onsdag bekræfter begge parter, at Spillerforeningen har sendt et udkast til stævning for et beløb på lige under tre millioner kroner for nogle sponsoraftaler i perioden fra 2004 til 2011.

DBU's direktør, Claus Bretton-Meyer, undrer sig over timingen, men Spillerforeningens direktør, Mads Øland, siger til Ritzau, at sagen ikke er ny.

- Det er en diskussion, der har kørt i to år om nogle forhold, vi ikke har fået afklaret.

- Voldgiftssagen sidste år minder meget om denne. Da blev dette udskilt, da DBU ikke var klar til at tage det med der.

- Nu vil vi have en afklaring. Det nytter intet, at vi har den slags udeståender med hinanden, siger Mads Øland.

Den seneste konflikt mellem parterne er mindre end tre måneder gammel. I november sidste år vandt Spillerforeningen en voldgiftssag, hvor DBU skulle betale mere end tre millioner kroner.

Nu truer en ny konflikt forholdet mellem spillere og union.

- Jeg håber, vi får det afklaret. Det gælder om at få sagen belyst, da den dækker over noget, vi ikke ved, hvordan hænger sammen.

- DBU kender sine sponsoraftaler, og derfor har vi bedt dem om at oplyse dem til os, så vi kan få efterbetalt eller få afklaret, om alt er betalt, siger Øland.

Spørgsmål: Claus Bretton-Meyer antager, at det er Spillerforeningen, der har behov for at grave i gamle sager og ikke spillerne. Hvad er din holdning til det?

- Spillerne går ligesom os op i, at aftalerne bliver efterlevet. Vi opererer på et mandat fra spillerne. Der er ingen forskel, som han prøver at antyde. Vi forsøger at få ryddet alt af vejen, så vi kan koncentrere os om fodbold.

Spørgsmål: Hvor står I lige nu?

- Vi er i dialog. Vi har forklaret vores synspunkter og bedt DBU belyse sagen. Det har de lovet af gøre i denne uge. Det er jeg tilfreds med, da vi ønsker at få det af vejen. Udeståender er forstyrrende, siger Øland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.