Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mads Christiansen melder afbud til Østrig-kampe

Højrebacken Mads Christiansen har meldt afbud til herrelandsholdets kommende samling og kampe mod Østrig.

Mads Christiansen har i længere tid døjet med en ankelskade, og den er grunden til, at højrebacken mandag har meddelt landstræner Gudmundur Gudmundsson, at han ikke deltager i den kommende samling og i de to VM-playoffkampe mod Østrig.

- Jeg har fået anklen skannet, og billederne viste, at der var nogle ting, der ikke var helet, som de skulle.

- Derfor lød anbefalingen, at jeg skulle have en blokade hurtigst muligt, og det kræver efterfølgende, at anklen får noget hvile, siger Mads Christiansen om baggrunden for afbuddet i en pressemeddelelse.

Profilen fra den nykårede danske mesterklub, Bjerringbro-Silkeborg, regner dog ikke med, at skaden kommer til at gribe ind i forhold til samlingen i juli.

- Denne løsning skulle eliminere gener fremadrettet, og jeg er derfor klar til at deltage, når landsholdet møder ind i juli forud for den næste opgave, fortæller Mads Christiansen.

Gudmundur Gudmundsson har valgt ikke at udtage en erstatning til kampene 12. og 15. juni.

- Jeg udtager ikke andre spillere på højre back, så vi vil i stedet lave alternative opstillinger med den trup, der i forvejen er udtaget, siger landstræneren.

Kevin Møller er mandag indkaldt som supplement på målmandsposten, og den komplette trup, der tirsdag møder ind i Faaborg, er derfor følgende:

Målmænd:

Niklas Landin Jacobsen, THW Kiel.

Jannick Green, Magdeburg.

Kevin Møller, Flensburg-Handewitt.

Fløjspillere:

Lasse Svan Hansen, Flensburg-Handewitt.

Hans Lindberg, Füchse Berlin.

Anders Eggert, Flensburg-Handewitt.

Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf.

Stregspillere:

Alexander Lynggaard, St. Raphael Var.

Jesper Nøddesbo, FC Barcelona.

Henrik Toft Hansen, Flensburg-Handewitt.

Bagspillere:

Henrik Møllgaard, PSG.

Kasper Søndergaard, Skjern.

Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen.

Mikkel Hansen, PSG.

Michael Damgaard Nielsen, Magdeburg.

Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg.

Lasse Andersson, KIF Kolding København.

Frederik Kiehn Clausen, GOG.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.