Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Målfarlig midtbanespiller kan få comeback for Brøndby

Besar Halimi er blevet sin skade kvit og kan få forårsdebut, når Brøndby indleder slutspillet mod AaB.

Besar Halimi scorede syv gange for Brøndby i efterårssæsonen. Scanpix/Liselotte Sabroe
Besar Halimi scorede syv gange for Brøndby i efterårssæsonen. Scanpix/Liselotte Sabroe

Offensivspilleren Besar Halimi var med, da Brøndbys superligatrup satte kurs mod Aalborg, hvor holdet indleder Superligaens mesterskabsspil mod AaB mandag klokken 18.

Brøndby meddeler således på sin hjemmeside, at Halimi er blevet sin skade kvit og er klar til comeback.

Halimi spillede en markant rolle i efterårssæsonen, hvor han scorede syv mål og lagde op til to.

Han blev skadet under vintertræningen og har derfor ikke været i aktion siden efterårets sidste runde, hvor han scorede og lagde op til et mål i 2-2-kampen mod AGF.

I bageste række er Brøndby derimod svækket, da Benedikt Röcker sidder over med karantæne. Han erstattes i truppen med den unge Joel Kabongo, der også vender tilbage fra en skade.

AaB har også en spiller i karantæne i skikkelse af anfører Rasmus Würtz.

Inden mesterskabsspillet fører Brøndby ligaen i kraft af en bedre målscore end FC Midtjylland. Begge har 60 point.

AaB ligger nummer fem med 36 point, men har tidligere i denne sæson haft succes med at spille lige op med Brøndby. Begge indbyrdes kampe er sluttet uafgjort.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.