Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngbyanfører prioriterer sejre over gode præstationer

Efter fem kampe uden fuld gevinst tørster Lyngby efter sejre, erkender anfører Thomas Sørensen.

Efter fem kampe uden fuld gevinst tørster Lyngby efter sejre, erkender anfører Thomas Sørensen.
Efter fem kampe uden fuld gevinst tørster Lyngby efter sejre, erkender anfører Thomas Sørensen.

Lyngby holdt stand i 65 minutter og kom endda foran i søndagens udekamp mod FC København, men kampen endte med en afklapsning på 1-5 efter et kollaps i opgørets sidste fase.

Cheftræner Thomas Nørgaard erkender, at det ramlede for Lyngby i slutfasen, men han kalder også præstationen i de første 65 minutter for fantastisk, og han fokuserer på at bygge videre på den del af sit holds indsats.

Anfører Thomas Sørensen vil efter fem kampe uden fuld gevinst dog hellere have sejre i årets to sidste kampe, så hullet op til den eftertragtede top-6 ikke vokser sig endnu større end de nuværende syv point.

»Resultaterne i de to sidste kampe er meget vigtigere end vores præstationer i min bog. Jeg vil meget hellere have seks point og levere dårlige præstationer og være røvheldig end at præstere godt.«

»På den lange bane får vi mest ud af at præstere godt hver gang, men på den korte bane skal vi bare have skrabet flere point sammen, så vi bevarer muligheden for at komme i top-6,« siger Sørensen.

Cheftræner Thomas Nørgaard er enig med anføreren, men holder fokus på at bryde holdets negative stime via gode præstationer.

»Vores helt store mål er top-6, og point er den eneste medicin for os nu,« siger Nørgaard og tilføjer:

»Vi skal sørge for at levere helstøbte præstationer som i de første 65 minutter mod FCK. Der er masser af fine ting at tage med videre for os. Men lige nu er alt selvfølgelig farvet af, at vi tabte 1-5.«

Lyngby mangler en hjemmekamp mod AaB og en udekamp mod Helsingør inden vinterpausen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.