Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngby udnyttede overtal i Brøndby og nærmer sig sensationelt bronze

Tredjepladsen er tilbage på Lyngby-hænder, efter at klubben torsdag slog Brøndby med 2-0 i Alka Superligaen.

Spillerne fra Lyngby fejrer sejren. Forrest Lasse Fosgaard.
Spillerne fra Lyngby fejrer sejren. Forrest Lasse Fosgaard.

Lyngby tog torsdag aften sin tredje sejr på stribe, da klubben på udebane slog Brøndby med 2-0 i Alka Superligaen.

Den tidligere Brøndby-spiller Martin Ørnskov stod for 1-0-scoringen, mens Kristoffer Larsen scorede til 2-0.

Dermed kravlede klubben igen op på den tredjeplads, som FC Midtjylland onsdag havde overtaget, og Lyngby er nu et enkelt point foran midtjyderne, mens Brøndbys sølvvindere har tabt tre kampe på stribe.

Brøndby begyndte stærkt, men blev hæmmet af, at venstreback Gregor Sikosek efter bare fire minutter blev vist ud.

Det udnyttede Lyngby til at score et mål i hver halvleg.

Trods undertallet forsøgte Brøndby at styre opgøret efter det første mål, men det lykkedes kun delvist. Lyngby var nemlig godt med i langt størstedelen af kampen.

Det skyldtes overtallet, som opstod, efter at Gregor Sikosek efter omtrent tre minutter rev en fremstormende og helt fri Lasse Fosgaard ned og fik rødt kort.

Opgøret blev mere jævnbyrdigt, som kampen skred frem, og efter 25 minutter scorede Martin Ørnskov efter et fælt boldtab af Teemu Pukki i eget felt.

Brøndby havde dog sine chancer - både før og efter pausen. Blandt andet var Teemu Pukki helt fri igennem kort inde i anden halvleg, men var for langsom til at afslutte.

Lyngby spillede en god anden halvleg og byggede flere gode angreb op.

Efter 74 minutter bar det frugt, da Kristoffer Larsen sparkede bolden fladt i mål fra kanten af feltet.

Lyngby møder i den kommende runde FC København, mens den direkte modstander om bronzemedaljerne, FC Midtjylland, venter i sidste runde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.