Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngby-træner: Vi håndterede overtallet exceptionelt

Lyngby-træner David Nielsen er stolt af, hvordan spillerne håndterede at være i overtal mod Brøndby.

Lyngby slog torsdag aften Brøndby med 2-0 på udebane i Alka Superligaens mesterskabsspil, og det skete efter næsten en hel kamp i overtal.

Brøndbys Gregor Sikosek blev nemlig vist ud efter få minutter af opgøret.

Lyngby-træner David Nielsen mener ikke, at man altid kan forvente sejr, selv om man er i overtal.

- Folk, der ikke har spillet så meget fodbold selv, tror ofte, at når man kommer en mand i overtal, så skal man vinde en fodboldkamp, siger David Nielsen.

- Når man går ind til en kamp, hvor alle forventer, at Brøndby vinder, er det svært at vende den mentale tilstand rundt til, at man pludselig er favorit - men vi håndterede det helt exceptionelt godt, siger David Nielsen.

Netop det med at være i stand til at omstille sig, er noget, Lyngby-træneren har lagt stor vægt på i løbet af denne sæson, hvor klubben med to kampe tilbage er på tredjepladsen.

- Hver gang vi kommer med en ny kampplan, sluger spillerne det råt. Vi kan skifte ham hver uge, og det er det, der gør, at vi står her nu, og stadig er med.

- Vi fandt en måde at vinde fodboldkampen på - og endda en flot måde, siger David Nielsen.

Det er ikke kun spillestilens hamskifte, der i øjeblikket lykkes for Lyngby. Klubben har i øjeblikket flere skader og karantæner, men reserverne præsterer stærkt, mener David Nielsen.

- Der er en flok spillere, som ikke har spillet særlig meget, som går ind og præsterer vanvittigt godt.

- TC (Thomas Guldborg Christensen, red.) spillede med en skulder, der har været gået af led, men vi havde ikke andre midterforsvarere, så TC rakte bare hånden i vejret og sagde, at han nok skulle spille, og så spillede han en vanvittig fodboldkamp, siger en stolt David Nielsen.

Lyngby har ét point ned til FC Midtjylland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.