Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngby-træner trods bundplacering: Jeg er den rette til jobbet

For 17. kamp i ræk fik Lyngby ikke en sejr, da holdet lørdag tabte 0-1 til Sønderjyske i Superligaen.

Thomas Nørgaard har haft et skidt forår som træner i Lyngby, der er inde i en lange serie af kampe uden en eneste sejr. Lørdag rundede holdet 17 kampe uden en sejr, da det blev til et nederlag i Haderslev. Scanpix/Claus Fisker
Thomas Nørgaard har haft et skidt forår som træner i Lyngby, der er inde i en lange serie af kampe uden en eneste sejr. Lørdag rundede holdet 17 kampe uden en sejr, da det blev til et nederlag i Haderslev. Scanpix/Claus Fisker

Resultatmæssigt har det ikke været Lyngbys bedste forår i Superligaen.

Lørdag tabte Lyngby med 0-1 i Haderslev til Sønderjyske i nedrykningsspillets pulje 2. Holdet har blot fået fire point i forårets ti første kampe, hvilket gør Lyngby til forårets dårligste hold.

Cheftræner Thomas Nørgaard er dog ikke i tvivl om, at han stadig er den rette til at være i spidsen for mandskabet.

- Helt ind i min mave og helt logisk i det, jeg ser i dagligdagen, så er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg er den rette til at føre dette videre, siger Thomas Nørgaard.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at spille Superliga i næste sæson.

Lyngby-træneren mener, at en enkelt sejr vil kunne gøre meget for truppen.

- Det ville frigøre en masse energi på holdet bare at vinde en kamp, siger Nørgaard.

- Vi skal gå benhårdt efter at ende som nummer tre i puljen, så vi kan bevise over for os selv, at vi godt kan vinde fodboldkampe.

Han mener, at der skal lægges endnu mere mod i spillet, for at holdet kan få den tiltrængte sejr.

- Hvis ikke spillerne gør det nu, så bliver det svært senere, når holdet skal spille de vigtige nedrykningskampe, siger Lyngby-træneren.

Thomas Nørgaard peger også på udskiftninger i Lyngbys trup som en udfordring.

- Vi har skiftet meget ud i truppen på det seneste. Vi skal forsøge at bruge de samme folk, siger Nørgaard.

Lyngby-anfører Thomas Sørensen er enig i, at holdet mangler struktur med de mange udskiftninger i truppen.

- Det er svært, og det betyder noget for stabiliteten nede bagfra, at vi ikke er spillet sammen, siger Thomas Sørensen.

- Vi skifter jo hver eneste gang, konstaterer han.

Anføreren mener dog, at Lyngby spillemæssigt er på vej i den rigtige retning.

Lyngby-spillerne skal forsøge at revanchere lørdagens resultat, når de på torsdag tager imod Sønderjyske.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.