Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngby-træner: Har samlet en flok vindere

Thomas Nørgaard takker sine Lyngby-spillere for, at han stadig er ubesejret som Lyngby-træner efter fem kampe.

Thomas Nørgaard takker sine Lyngby-spillere for, at han stadig er ubesejret som Lyngby-træner efter fem kampe.
Thomas Nørgaard takker sine Lyngby-spillere for, at han stadig er ubesejret som Lyngby-træner efter fem kampe.

Lyngby spillede lørdag den femte kamp siden afskeden med David Nielsen. Den nye træner, Thomas Nørgaard, har en pletfri statistik. Endnu har han ikke tabt som træner for Lyngby.

Lørdagens kamp ude mod FC Nordsjælland var ellers tæt på at give et nederlag, men i overtiden sikrede Lyngby 2-2 trods en mand i undertal.

»Det viser, at vi har samlet en flok vindere.«

»Jeg er meget stolt af den reaktion, vi viste i kampen, men i særdeleshed den kultur og mentalitet, der gennem en god rum tid er blevet skabt i klubben,« siger Nørgaard.

»Havde spillerne ikke reageret på den måde, de gjorde, og havde de ikke den tro på tingene, de viste, havde jeg stået med et nederlag nu.«

Lyngbys ene point blev sikret uden Mikkel Rygaard, der 20 minutter før tid blev udvist for at slå FC Nordsjællands Karlo Bartolec i ansigtet.

»Jeg så kun situationen lidt ud af øjenkrogen. Dommer Michael Johansen og de folk, han havde med, er kompetente herrer, og jeg er helt sikker på, at de dømte det, de så«, siger Nørgaard.

»Så kan det så være, at jeg nåede at se lidt mere, end de gjorde i situationen. Jeg mener sagtens det røde kort kan forsvares, men jeg synes også, der skete andre ting i situationen, som gjorde, at der kunne være stanget et rødt kort mere ud.«

Trods dumheden fra Mikkel Rygaard var der opløftende ord til midtbaneprofilen fra træneren.

»Mikkel har fået et kram, og han har fået at vide, at vi har set mange gode ting fra hans side. Nu ramte han så lidt ved siden af i dag på den beslutning, han traf,« siger Nørgaard.

Mikkel Rygaard ønskede ikke selv at udtale sig om situationen efter kampen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.