Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngby fortsætter kursen mod Superligaen

Lyngby slog Næstved 2-0 og holder fast i 1. divisions førsteplads. Dermed ligner det en oprykning til Lyngby.

Med en 2-0-sejr over Næstved på udebane søndag eftermiddag holder Lyngby Boldklub solidt fast i førstepladsen i 1. division. Dermed har klubben kursen rettet mod endnu en tur i Alka Superligaen.

Lyngby kom godt fra start, da Næstveds Søren Jensen efter 20 minutter måtte se sig noteret for et selvmål, der bragte Lyngby foran 1-0.

Og fem minutter inde i anden halvleg stod Lyngbys Bradley Ralani for et pragtmål, da han drejede et flot spark ind bag Næstved-målmanden.

Med sejren er Lyngby oppe på 53 point med seks point ned til AC Horsens på andenpladsen og otte point til Silkeborg på tredjepladsen. Silkeborg blev også noteret for tre point på grund af en skrivebordssejr over konkursramte FC Vestsjælland.

De tre øverste pladser i rækken sikrer oprykning til Superligaen, og i kampen om de tre pladser lykkedes det også AC Horsens at hente vigtige point med en 2-1-sejr over FC Roskilde, der huserer i den nederste del af rækken.

Roskilde var foran gennem det meste af kampen, men med lidt mere end ti minutter tilbage af kampen fik Horsens' Delphin Tshiembe udlignet. Og i sidste minut sikrede Horsens sig de tre point på en scoring af Kjartan Finnbogason.

Horsens er med 47 point på andenpladsen to point foran Silkeborg, der har to point ned til Vejle på fjerdepladsen, der torsdag tabte 2-3 til FC Helsingør.

Horsens har dog spillet en kamp mindre end de andre hold i toppen, og ligger derfor godt til i oprykningskampen.

På femtepladsen satte FC Fredericia point til med et 0-3-nederlag til HB Køge, mens også Vendsyssel FF tabte 2-1 til Skive.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.