Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lyngby-boss: Klubben er ikke længere til salg

Den nye ejerkreds, som lige har overtaget Lyngby Boldklub, har ikke planer om et salg i nær fremtid.

Direktør Birger Jørgensen.
Direktør Birger Jørgensen.

Lyngby har længe været til salg, men det er klubben ikke længere.

I hvert fald ikke lige nu og her, og der er ikke planer om et salg før sommerferien og måske heller ikke på længere sigt.

Det fortæller den nye Lyngby-direktør, Birger Jørgensen, lige efter at han har været vidne til 1-3-nederlaget på hjemmebane til Brøndby i Superligaen.

»Klubben er ikke til salg. Nu har vi lige købt den,« siger Birger Jørgensen, som var han forundret over spørgsmålet.

Sammen med over ti andre personer har Birger Jørgensen overtaget ejerskabet, og her er der ingen planer om et salg.

»Vi skal ikke sælge noget nu. Nu skal vi lige sunde os og finde ud af, hvad der er op og ned på det her. Og så skal vi have lagt en plan.«

»Og så kan det da være, at klubben kommer til salg. Men der skynder vi os lige lidt langsomt,« lyder det fra Birger Jørgensen.

Den engelske klub Aston Villa, som har været meldt interesserede i et køb, kommer tirsdag på besøg i Lyngby for at tale med kommunen.

»Aston Villa kommer på tirsdag og skal snakke med Lyngby-Taarbæk Kommune. Og nu når de er her, så skal vi også tale med dem. Vi har ikke aftalt noget med dem endnu. Men det gør vi,« siger Birger Jørgensen.

Efter fredagens redning ovenpå en truende konkurs er Lyngbys nye ejere ved at finde fodfæste. Men det er ikke en kortvarig nødløsning.

»Vi er sikret længere frem end til sommerferien. Vi er sikret i 100 år. For det bestemmer man jo selv. Hvilket budget man vil have.«

»Vi er sikret i længere tid, med den gruppe vi er her. Vi skal balancere nogle budgetter på et eller andet givent tidspunkt. Men det styrer vi selv,« siger direktøren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.