Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykkelig Magnus Cort efter sejr: Omsider lykkedes det

- Det er sejrene, der gør forskellen, siger Magnus Cort Nielsen, efter at han vandt fredagens etape i Oman.

Magnus Cort Nielsen tog fredag sin første sejr efter skiftet til Astana. Scanpix/Philippe Lopez
Magnus Cort Nielsen tog fredag sin første sejr efter skiftet til Astana. Scanpix/Philippe Lopez

København. Cykelrytteren Magnus Cort Nielsen (Astana) har flere gange uden succes kæmpet med om sejrene i 2018.

Men fredag lykkedes det omsider for den 25-årige dansker at komme først over målstregen i en massespurt, da han vandt 4. etape i Tour of Oman i suveræn stil.

- Jeg er så glad for den her sejr, siger Magnus Cort til Astanas hjemmeside.

- Endelig lykkedes det. Jeg har været tæt på så mange gange allerede i denne sæson. Både i Dubai Tour og også her i Oman har jeg ikke været langt fra de bedste ryttere ved målstregen.

- Men det er sejrene, der gør hele forskellen, siger danskeren.

I sidste uge blev Magnus Cort nummer to i klassementet i Dubai Tour, hvor han på to etaper besatte andenpladsen.

Danskeren, der før denne sæson skiftede til Astana fra Orica-Scott, har taget den gode form med videre til Oman i denne uge.

Fredag blev modtaget af holdets manager Alexander Vinokourov ved målstregen.

- Jeg er glad for sejren, men også for den måde, jeg er kommet i gang med min debutsæson hos Astana.

- Det var også dejligt at se Alexander Vinokourov ved målstregen og dele succesen med ham og resten af holdet, siger Magnus Cort.

Tour of Oman består af seks etaper og slutter søndag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.