Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lykkelig Caroline Wozniacki: Jeg skal giftes

Den danske tennisstjerne er blevet forlovet med basketballspilleren David Lee.

Caroline Wozniacki skal giftes. Reuters/Jeremy Lee
Caroline Wozniacki skal giftes. Reuters/Jeremy Lee

Sæsonen slutter med et brag for Caroline Wozniacki.

Den danske tennisstjerne skal nemlig giftes med basketballspilleren David Lee, som har været på knæ.

Det annoncerer Caroline Wozniacki på Twitter, hvor hun har delt et foto af sin funklende forlovelsesring.

»Den lykkeligste dag i mit liv i går, hvor jeg sagde ja til min soulmate,« skriver hun.

David Lee fejrer også forlovelsen, som han på Instagram afslører fandt sted på øparadiset Bora Bora.

»Hun sagde ja! Så glad for at være forlovet med min soulmate,« skriver David Lee.

På valentinsdag den 14. februar i år bekræftede Caroline Wozniackis bror, Patrik Wozniacki, at lillesøsteren havde fundet kærligheden igen efter den forliste forlovelse med golfspilleren Rory McIlroy i foråret 2014, og at hun nu dannede par med den amerikanske basketballstjerne.

David Lee sad også med på forreste række og overværede sin nu forlovedes sejr over Venus Williams i sæsonfinalen i Singapore.

Den 27-årige odenseaner og den 34-årige amerikaner kom ind på sjettepladsen på sportskanalen ESPN's liste over sportsverdenens største powerpar i sommer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.