Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Luxembourgsk mester tager fusen på favoritterne i Liège

Bob Jungels tog alle på sengen, da han søndag vandt cykelklassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Luxembourgs Bob Jungels (i midten) tog søndag karrierens største triumf, da han sejrede i Liège-Bastogne-Liège foran Michael Woods (til venstre) og Romain Bardet. Med Jungels' sejr fik storholdet Quick-Step sin første sejr nogensinde i den store klassiker. Scanpix/Eric Lalmand
Luxembourgs Bob Jungels (i midten) tog søndag karrierens største triumf, da han sejrede i Liège-Bastogne-Liège foran Michael Woods (til venstre) og Romain Bardet. Med Jungels' sejr fik storholdet Quick-Step sin første sejr nogensinde i den store klassiker. Scanpix/Eric Lalmand

Bob Jungels vandt søndagens udgave af cykelklassikeren Liège-Bastogne-Liège, da han tog fusen på alle forhåndsfavoritterne i et taktisk låst løb.

Den 25-årige luxembourgske mester udnyttede til fulde, at ingen af forhåndsfavoritterne med 22 kilometer til mål havde gjort det mindste væsen af sig.

Først på dagens næstsidste stigning, Côte de la Roche-aux-Faucons, kom der lidt gang i løjerne, men de gik hurtigt i sig selv, og Jungels slog kontra og kom væk, mens de store navne kiggede på hinanden.

På den sidste stigning med seks kilometer til mål forsøge Jelle Vanendert at nå op, men det mislykkedes, og på målstregen var Quick-Step-rytteren Jungels 37 sekunder foran nummer to, Michael Woods.

Jungels hentede dermed karrierens hidtil største triumf og indbragte Quick-Step den første triumf i Liège-Bastogne-Liège i holdets historie.

Rytterne i årets Liège-Bastogne-Liège kørte over 258 kilometer i de bakkede Ardenner, hvor det går op og ned hele vejen, og de skulle over 11 små og stejle kategoriserede stigninger undervejs.

På forhånd var de største danske forhåbninger knyttet til Astana-duoen Jakob Fuglsang og Michael Valgren.

Hverken Tour de France-kaptajnen eller Amstel Gold Race-vinderen kom dog til at spille med om sejren.

Jakob Fuglsang kom ind på en tiendeplads, 39 sekunder efter vinderen.

Michael Valgren blev nummer 19.

Også topfavoritten Alejandro Valverde var helt fraværende i den absolutte finale, og den næststørste forhåndsfavorit, Julian Alaphilippe, tog en fjerdeplads.

Første dansker i fokus var 22-årige Casper Pedersen. Aqua Blue Sport-rytteren var med i det ni mand store udbrud, som stak af fra feltet efter små ti af de i alt 258 kilometer.

Som ventet holdt hverken han eller de øvrige udbryderne sig ude foran helt til finalen.

Liège-Bastogne-Liège kaldes også "La Doyenne" og regnes som cykelsportens fjerde af i alt fem monumenter.

Løbet blev kørt første gang i 1892 og afrunder både forårets klassikersæson og den såkaldte Ardenner-uge.

Ardenner-ugen består af løbene Amstel Gold Race, La Flèche Wallone og altså løbet fra og til Liège.

De er i år vundet af Michael Valgren, Julian Alaphilippe og altså Bob Jungels.

Med klassikersæsonen vel overstået sætter det professionelle felt nu fokus på forberedelserne til årets store etapeløb, som indledes med Giro d'Italia i maj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.