Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Luis Suarez laver fire mål igen i Barcelona-målshow

FC Barcelona scorede tre mål på straffespark mod Sporting Gijón og generobrede førstepladsen i Spanien.

FC Barcelona er tilbage på førstepladsen i den spanske Primera Division i fodbold.

Efter at titelrivalerne Real Madrid og Atlético Madrid begge vandt tidligere lørdag, sejrede de regerende mestre lørdag aften 6-0 hjemme over Sporting Gijón, der er tredjesidst i ligaen.

Luis Suarez scorede fire gange for anden kamp i træk, og med 34 ligamål er han nu tre mål foran Real Madrids Cristiano Ronaldo i kampen om at blive ligatopscorer.

Mere vigtigt er det dog for Barcelona, at klubben kom op på 82 point, det samme som Atlético Madrid, mens Real Madrid har 81 point med tre runder tilbage.

Eftersom Barcelona er bedst i indbyrdes opgør mod Atlético Madrid, er Luis Suarez og co. sikre på at genvinde mesterskabet med sejre i de tre sidste kampe.

Barcelona måtte dog lede længe efter at finde det gode spil frem mod Sporting Gijón.

Lionel Messi headede ganske vist hjemmeholdet på 1-0 efter 13 minutter, men overbevisende var det ikke i kampens første 45 minutter.

Kort før pausen var Gijón endda tæt på at udligne, men først Javier Mascherano og dernæst Gerard Pique fik pareret bolden umiddelbart foran målstregen.

Barcelona brændte en del chancer i begyndelsen af anden halvleg, men efter 63 minutter kunne Luis Suarez dårligt undgå at score til 2-0, da han blev spillet helt fri foran mål.

Herefter kom der gang i målfesten, da Barcelona blev tildelt ikke færre end tre straffespark inden for cirka ti minutter.

Det sidste virkede lidt hårdt dømt, og samtidig betød det exit for Gijóns Ognjen Vranjes, der fik sit andet gule kort for at skubbe lidt til Neymar i straffesparksfeltet.

Luis Suarez scorede på de to første straffespark, mens Neymar eksekverede det sidste.

Til sidst lykkedes det for Suarez at score igen, da Gijón-holdet var gået helt i opløsning.

Dermed scorede han fire mål, lige som han gjorde i 8-0-sejren ude over Deportivo La Coruña tidligere i denne uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.