Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Löw fravælger Manchester City-stjerne til tysk VM-trup

Leroy Sané er blevet fravalgt til VM, mens Manuel Neuer kommer med trods sin langvarige skadesperiode.

Leroy Sané er ikke med i Tysklands endelige trup på 23 spillere til VM i fodbold. Joe Klamar/scanpix/arkiv/Ritzau Scanpix
Leroy Sané er ikke med i Tysklands endelige trup på 23 spillere til VM i fodbold. Joe Klamar/scanpix/arkiv/Ritzau Scanpix

Fodboldspilleren Leroy Sané bliver ikke en del af Tysklands endelige trup på 23 spillere til VM i Rusland.

Det blev overraskende et faktum, da Tysklands landstræner, Joachim Löw, mandag skar fire spillere fra bruttotruppen på 27 mand.

Offensivspilleren har ellers haft en flot sæson i Manchester City, som han var med til at gøre til engelsk mester.

22-årige Leroy Sané brillerede undervejs med 10 mål og 15 assister i Premier League.

De tre øvrige frasorterede spillere er målmand Bernd Leno (Bayer Leverkusen), forsvareren Jonathan Tah (Bayer Leverkusen) og angriberen Nils Petersen (Freiburg).

Målmand Manuel Neuer er til gengæld med i truppen, efter at han lørdag vogtede målet i Tysklands 1-2-nederlag til Østrig.

Det var Bayern München-målmandens comebackkamp, efter at han har siddet ude i næsten hele sæsonen på grund af en skade.

Med udtagelsen kan stjernemålmanden se frem til at være førstemålmand for Tyskland for tredje VM i træk.

Marc-André ter Stegen, der ellers har haft en stærk sæson for FC Barcelona, må dermed tage plads på bænken, med mindre Manuel Neuer bliver skadet igen under VM.

Dortmund-spilleren Marco Reus kan se frem til sin første slutrunde i seks år.

Offensivspilleren gik glip af både VM i 2014 og EM i 2016 på grund af skader.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.