Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Löw fortsætter som tysk landstræner trods VM-blamage

Der herskede tvivl om Joachim Löws fremtid som tysk fodboldlandstræner efter kæmpe nedtur i Rusland.

Joachim Löw i Frankfurt lufthavn efter hjemkomsten fra VM i Rusland. REUTERS/Thorsten Wagner
Joachim Löw i Frankfurt lufthavn efter hjemkomsten fra VM i Rusland. REUTERS/Thorsten Wagner

Joachim Löw bliver som tysk fodboldlandstræner trods de regerende verdensmestres tidligere exit fra VM-slutrunden i Rusland.

Det bekræfter Det Tyske Fodboldforbund (DFB) tirsdag.

Tyskland sluttede sidst i sin gruppe efter nederlag til Mexico og Sydkorea samt en sejr over Sverige.

Efterfølgende kunne Löw ikke svare på, om han fortsatte i sit job. Löw havde ført Tyskland til VM-triumf i 2014, og kort inden VM i Rusland forlængede han sin kontrakt frem til sommeren 2022.

Men det var altså inden fiaskoen i Rusland. Det tyske landshold forlod VM i sidste uge, og DFB skriver på sin hjemmeside, at Löw til ledelsen nu har meddelt, at han ønsker at fortsætte og bygge et nyt hold op.

DFB-ledelsen bakker enstemmigt op om, at Löw fortsætter, skriver forbundet desuden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.