Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LO-formand håber på permanent aftale om ni dage

Ifølge LO-formand er DBU og Spillerforeningen nået så langt, at en aftale snart kan skrives under.

Ifølge LO-formand er DBU og Spillerforeningen nået så langt, at en aftale snart kan skrives under. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Ifølge LO-formand er DBU og Spillerforeningen nået så langt, at en aftale snart kan skrives under. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

LO-formand Lizette Risgaard har fulgt med i torsdagens afgørelse fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

De danske fodboldkvinder blev af Uefa taberdømt 0-3 mod Sverige, efter at holdet var udeblevet fra en VM-kvalifikationskamp i oktober.

Lizette Risgaard håber efter Uefa-dommen på, at Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen nu kan få løst den konflikt, som var årsag til udeblivelsen i oktober.

»Nu har vi fået Uefas afgørelse på disciplinærsagen, og det er tid til at se fremad.«

»Jeg er derfor glad for, at DBU og Spillerforeningen har brugt tid og arbejdet hårdt på at nå hinanden i forhandlingerne om en ny aftale for kvindelandsholdet,« siger Lizette Risgaard.

Ifølge LO-formanden er DBU og Spillerforeningen nået så langt, at en permanent aftale formentlig kan skrives under om ni dage.

»Jeg har forstået, de er nået så langt, at vi nu afventer DBU's bestyrelsesmøde 25. november, hvor godkendelsen af aftalen er et af punkterne på dagsordenen.«

»Jeg håber, at aftalen skrives under, så kvindelandsholdet kan komme i gang med at vinde kampe igen,« siger Lizette Risgaard.

LO har under konflikten hjulpet DBU og Spillerforeningen i forhandlingerne om en ny aftale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.