Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liverpool-manager Klopp: Vi kunne have vundet

Jürgen Klopp var tilfreds med indsatsen og velkomsten på den gamle hjemmebane, men begræd sin anførers skade.

Dortmund: Liverpool-manager Jürgen Klopp var tilfreds med indsatsen efter 1-1-kampen ude mod Borussia Dortmund i det første kvartfinaleopgør i Europa League.

Under besøget på Signal Iduna Park hos Klopps tidligere arbejdsgiver kom Liverpool til flere chancer, men var også presset i bund ved flere lejligheder.

- Dortmund er et ret godt hold. Enhver kunne se, at vi havde vores øjeblikke, og vi kunne have vundet kampen, siger Jürgen Klopp til BT Sport ifølge AFP.

Præcis som i Liverpool bliver hymnen "You'll Never Walk Alone" også afsunget i Dortmund. Det skete også i gensynskampen på det stadion, hvor Klopp stadig er ekstremt populær efter sin syv meget succesfulde år i klubben.

- Det var respektfuldt, skønt og som det skulle være, siger Klopp om velkomsten af ham.

Den store fortrydelse for den tyske manager er, at hans anfører Jordan Henderson måtte udgå i pausen med en knæskade. Omfanget af skaden skal afdækkes fredag.

- Jordans skade er meget dårlige nyheder for os, siger Jürgen Klopp ifølge NTB.

I Dortmund-lejren har Klopps efterfølger Thomas Tuchel stor tro på, at hans hold trods det uafgjorte resultat og kravet om scoring i returopgøret på Anfield om en uge kan sikre sig adgang til semifinalen.

- Liverpool-spillerne gjorde det, vi forventede, de ville gøre, men vi forventede, at vores spillere ville gøre det bedre, siger Tuchel ifølge NTB.

- Vi ser frem til kampen på Anfield. Vi kan score mål på udebane. Vi er ikke bange.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.