Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liverpool-legenden Kenny Dalglish er slået til ridder

Kenny Dalglish er blevet slået til ridder for sin tjeneste inden for fodbold, velgørenhed og byen Liverpool.

I sin spillerkarriere i Liverpool nåede Kenny Dalglish at score 172 mål i 515 kampe. Paul Ellis/arkiv/Ritzau Scanpix
I sin spillerkarriere i Liverpool nåede Kenny Dalglish at score 172 mål i 515 kampe. Paul Ellis/arkiv/Ritzau Scanpix

Liverpool. Den tidligere spiller og manager i Liverpool Kenny Dalglish kan fremover kalde sig Sir Kenny Dalglish.

Den 67-årige skotte blev således fredag slået til ridder af dronning Elisabeth II for sin tjeneste inden for fodbold, velgørenhed og byen Liverpool.

- Jeg er meget stolt over at have modtaget denne anerkendelse, siger Dalglish.

- Den er også til alle dem, der har været med mig gennem årene, fra mine forældre hele vejen op til min professionelle karriere, tilføjer han.

Efter at have begyndt sin spillerkarriere i Celtic i slutningen af 1960'erne skiftede den Glasgow-fødte Dalglish til Liverpool i 1977. Her scorede han 172 mål i 515 kampe.

Dalglish blev spillende manager i kølvandet på Heysel-tragedien i maj 1985. Her døde 39 mennesker, da en tribune styrtede sammen under finalen i den europæiske mesterholdsturnering mellem Liverpool og Juventus på Heysel Stadion i Bruxelles.

Dalglish var fortsat manager under Hillsborough-katastrofen den 15. april 1989, hvor 96 Liverpool-tilhængere blev klemt ihjel på Hillsborough Stadium i Sheffield. Han trak sig to år senere.

Kenny Dalglish var desuden træner for Blackburn, da holdet vandt Premier League i 1994/95. Dernæst var han ganske kort i Newcastle og i Celtic, før han vendte tilbage til Liverpool i 2011. Herfra blev han dog fyret i maj 2012, efter at Liverpool var sluttet på en ottendeplads i Premier League.

Dalglish vandt 14 ligatitler som spiller og manager i Skotland og England samt tre europæiske mesterskaber som Liverpool-spiller.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.