Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liverpool-legende øjner comeback i slutningen af 2016

Steven Gerrard, der forventer at indstille karrieren i år, har haft dialog med Jürgen Klopp om fremtiden.

Steven Gerrard (t.v.) jubler sammen med holdkammeraterne Robbie Keane og Giovani Dos Santos.
Steven Gerrard (t.v.) jubler sammen med holdkammeraterne Robbie Keane og Giovani Dos Santos.

Efter mere end 500 ligakampe for Liverpool sagde Steven Gerrard i maj 2015 farvel til klubben for at skifte til Los Angeles Galaxy i USA.

Men Gerrard kan være tilbage i Liverpool måske allerede i 2016 i en form for trænerrolle.

I et interview med den engelske avis Daily Telegraph fortæller Gerrard, at han meget vel kan være i gang med sit sidste år som aktiv spiller.

- Jeg er ikke 100 procent sikker, men jeg er sandsynligvis i gang med mit sidste år som spiller, siger Gerrard.

Den 35-årige spiller har holdt formen ved lige i Liverpool, mens den amerikanske MLS-liga har ligget stille, og her har han haft lejlighed til at tale med manager Jürgen Klopp om fremtiden.

- Jeg har haft en snak med Klopp. Jeg har ikke fået et tilbud som sådan, men klubben har ladet mig forstå, at den er opsat på at få mig tilbage.

- Men der har ikke været en snak, hvor de har sagt: "Vi vil have dig til at gøre sådan og sådan," fortæller Gerrard.

Han kan være ledig fra slutningen af 2016. Til den tid håber Gerrard at have fuldendt 75 procent af sin træneruddannelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.