Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liverpool henter engelsk landsholdsspiller i Arsenal

Alex Oxlade-Chamberlain er torsdag blevet Liverpool-spiller. Han skifter fra London-klubben Arsenal.

Alex Oxlade-Chamberlain skifter London ud med Liverpool, efter at han har skrevet en længerevarende kontrakt med Liverpool FC. Scanpix/Ben Stansall
Alex Oxlade-Chamberlain skifter London ud med Liverpool, efter at han har skrevet en længerevarende kontrakt med Liverpool FC. Scanpix/Ben Stansall

Liverpool. Liverpool har været på indkøb hos ligakonkurrenterne i Arsenal og hentet den engelske landsholdsspiller Alex Oxlade-Chamberlain. Det skriver Liverpool på sin hjemmeside.

Den 24-årige midtbanespiller gennemgik torsdag en lægeundersøgelse, og han har nu skrevet under på en "længerevarende" kontrakt med Liverpool.

Den nye Liverpool-spiller er lige nu i landsholdslejr med England, så derfor har han ikke sagt så meget om skiftet.

Men han fortæller til Liverpools hjemmeside, at han glæder sig til at komme til Melwood, som er Liverpools træningsanlæg, og at han vil give lyd fra sig, når Englands to vigtige VM-kvalifikationskampe mod Malta og Slovakiet er overstået.

Til gengæld vil Liverpool-manager Jürgen Klopp gerne fortælle, at han blandt andet har fulgt sin nye spillers udvikling siden 2014.

- Jeg kan huske første gang, jeg så ham spille. Det var i Dortmund i 2014, hvor han kom ind fra bænken og gjorde en stor forskel. Han skilte sig ud med sin fart, sine evner og sin attitude i en stor kamp for en ung spiller.

- Jeg husker, at han løb tilbage og lavede en fremragende tackling, der forhindrede Mkhitaryan i at lave et nemt mål, siger manager Jürgen Klopp til klubbens hjemmeside.

Oxlade-Chamberlain spillede 192 kampe for Arsenal og scorede 20 mål.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.