Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liverpool avancerer sikkert i CL med målløs hjemmekamp

Liverpool luntede sig sikkert og forventet i CL-kvartfinalen, da returkampen mod FC Porto endte 0-0.

Sadio Mane og Liverpool havde ingen problemer med at spille sig i kvartfinalen i Champions League efter 5-0 i første opgør mod FC Porto. Scanpix/Lee Smith
Sadio Mane og Liverpool havde ingen problemer med at spille sig i kvartfinalen i Champions League efter 5-0 i første opgør mod FC Porto. Scanpix/Lee Smith

Spænding var der ikke meget af, og mål var der slet ingen af, da Liverpool tirsdag aften spillede sig i kvartfinalen i Champions League.

Efter 5-0-sejren på udebane i det første opgør i ottendedelsfinalen mod FC Porto blev returkampen på Anfield en tam omgang, der endte 0-0.

Dermed er Liverpool videre med samlet 5-0, mens portugiserne takker af i turneringen.

Liverpools forsvarsspiller Dejan Lovren var efter sejren godt klar over, at der aldrig blev tale om noget brag i returmødet.

- Det var ikke vores bedste præstation, men vi kom videre, og det var det, som det handlede om. Det var ikke nemt, for de spillede godt og gjorde det svært for os, siger Dejan Lovren ifølge uefa.com.

Porto kunne glæde sig over, at holdet undgik endnu en ydmygende øretæve.

Det lignede da også Portos primære fokus i opgøret, og gæsterne kunne også lune sig ved, at de undgik at møde Mohamed Salah fra første fløjt.

Egypteren sad sammen med forsvarsspilleren Virgil van Dijk på bænken, og for Liverpool-manager Jürgen Klopp handlede det vel sagtens mest om at undgå skader i det stramme program, der venter.

Liverpool kan således både se frem til afgørende kampe i Champions League og i den hjemlige Premier League i den kommende tid.

Liverpools bedste forsøg i første halvleg stod Sadio Mane for, da han ramte foden af den ene stolpe efter en afslutning i feltet.

Generelt var intensitet og chancer en mangelvare i de første 45 minutter i kampen, som emmede af at være ren proforma.

Billedet var det samme i anden halvleg, hvor begge hold virkede afklarede.

Porto havde fuld fokus på ikke at lukke en masse mål ind og havde den første afslutning inden for målrammen i anden halvleg ved Waris Majeed, inden han blev pillet ud.

Salah blev sendt på banen med et kvarter igen i stedet for Mane, og det gav optræk til lidt intensitet, men det var alligevel gæsternes Oliver Torres, der uden held var tættest på med seks minutter igen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.