Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lewis Hamilton starter i pole efter historisk god tid

Mercedes-køreren satte den hurtigste tid på banen i Bahrain nogensinde og henviste Rosberg til andenpladsen.

Mercedes AMG Petronas F1 Team's British driver Lewis Hamilton gestures after securing the pole position in the Bahrain Formula One Grand Prix following the qualifying session at the Sakhir circuit in Manama on April 2, 2016, a day ahead of the race. AFP PHOTO / ANDREJ ISAKOVIC
Mercedes AMG Petronas F1 Team's British driver Lewis Hamilton gestures after securing the pole position in the Bahrain Formula One Grand Prix following the qualifying session at the Sakhir circuit in Manama on April 2, 2016, a day ahead of the race. AFP PHOTO / ANDREJ ISAKOVIC

Sakhir: Verdensmesteren Lewis Hamilton viste lørdag storform i kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Bahrain.

Mercedes-køreren satte den bedste tid på banen nogensinde, da han snuppede pole position foran teamkollegaen Nico Rosberg.

1.29,493 minutter lød Hamiltons supertid.

Sebastian Vettel (Ferrari) starter søndagens grandprix i tredjeposition foran sin teamkollega Kimi Räikkönen.

Danske Kevin Magnussen satte en ligegyldig 19.-bedste tid - godt 3,5 sekunder langsommere end Hamilton - før han lod sig eliminere.

En uventet bonus var det derfor, at Magnussen trods den bevidst begrænsede indsats faktisk sluttede en placering højere end sin holdkammerat hos Renault, Jolyon Palmer.

Magnussens tid var ligegyldig, fordi det på forhånd stod klart, at danskeren skal starte søndagens grandprix fra pitlane efter at have kørt forbi et rødt stoplys under træningen fredag.

At starte i pitlane betyder, at man starter sidst og først må køre, når der gives grønt lys til køreren i pitlane fra løbsledelsen.

I kvalifikationen skulle han derfor ikke gøre mere end det absolut minimale. Nemlig at sætte en tid for på den måde at overholde reglerne.

Derfor var det med danske øjne særligt glædeligt at se, at Kevin Magnussen ikke kun i kvalifikationen, men også i den tredje frie træning tidligere lørdag var hurtigere end holdkammerat Jolyon Palmer.

I træningen viste Kevin Magnussen fine takter med 12.-bedste tid, hvilket var godt otte tiendedele hurtigere end Palmer.

Med sin start fra pitlane vil Kevin Magnussen ligge klart nummer sidst på første omgang, når det går løs søndag.

Jolyon Palmer starter i 19. position.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.