Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lettet René Toft: Nu har vi semifinalen i egne hænder

Danmark rejste sig mod Spanien, og sejren betyder, at danskerne selv kan afgøre, om de skal i semifinalen.

Varazdin. Med 25-22-sejren over Spanien sikrede det danske håndboldlandshold sig to point til det regnskab, der bliver udgangspunktet for mellemrunden.

Ingen af de seks hold i Danmarks mellemrundegruppe har de maksimale fire point i bagagen, og danskerne kan selv afgøre, om de skal indfri målsætningen om en plads i semifinalen.

- Det gode ved det hele er, at nederlaget til Tjekkiet ikke har kostet os muligheden for at afgøre tingene selv. Vi ved, at hvis vi vinder alle kampe i mellemrunden, går vi videre til semifinalen, siger René Toft Hansen.

Han var sammen med lillebror Henrik en central del af et virkelig stærkt dansk forsvar, der gjorde det vanskeligt for spanierne at bruge deres foretrukne våben: små stikbolde til stregspilleren.

- Vi var så godt forberedt. Vi vidste, at de godt måtte få lov at tage et par langskud engang imellem. Okay, de fik lov at score på et par skud, men vi fik fat i næsten alle indspil. Vi stod virkelig kompakt, siger René Toft Hansen.

- Vi spillede meget klogt og koncentreret i angrebet. Vi smed så få bolde væk, og derfor fik de ikke lov til at løbe kontra. Det var en rigtig fed kamp, og jeg er så stolt af holdet. Vi fik virkelig rejst os, siger René Toft Hansen.

I mellemrunden skal Danmark møde Slovenien, Tyskland og Makedonien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.