Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Leicesters nedtur fortsætter med sløjt nederlag i Wales

Leicester tabte søndag for femte gang i træk i Premier League, da det blev 0-2 ude mod Swansea.

Nedturen fortsætter med foruroligende fart for Kasper Schmeichel og de forsvarende engelske mestre fra Leicester.

Søndag viste holdet igen spil meget langt fra fordoms styrke og tabte 0-2 ude mod bundrivalerne Swansea.

Det var Leicesters femte nederlag i træk i Premier League, hvor holdet stadig ikke har vundet på udebane i denne sæson og på fjerdesidstepladsen kun er et point foran Hull lige under nedrykningsstregen.

Igen startede de blåklædte Leicester-spillere en kamp afventende og overlod initiativet til modstanderne, selv om den seneste sæsons kontraskarphed i øjeblikket er totalt forsvundet fra holdet.

De forsvarende mestre havde således nærmest intet at byde på i første halvleg, hvor modstanderne nemt nåede at komme på plads, når de glansløse profiler Jamie Vardy eller Riyad Mahrez endelig var på færde.

Samtidig vaklede det tidligere så solide forsvar under det mindste pres, og første gang Swansea for alvor var farlige, scorede hjemmeholdet.

Alfie Mawson helflugtede Swansea på 1-0 i det 36. minut, efter bolden var dirigeret perfekt på tværs efter en dødbold fra banens midte.

I første halvlegs tillægstid var den gal igen.

Et par hurtige afleveringer flænsede det tunge Leicester-forsvar, og Swanseas venstreback Martin Olsson kom alene igennem og tyrede til bolden.

Den havde retning mod Kasper Schmeichel, men danskeren valgte et for tidligt udfald, og bolden bragede forbi ham til Swansea-føring 2-0.

Leicester-manager Claudio Ranieri reagerede med en dobbeltudskiftning i pausen, men selv om Leicester dominerede boldbesiddelsen i anden halvleg, fik holdet først efter 62 minutter registreret et skud inden for målrammen.

Indskiftede Islam Slimani slap alene igennem med målmand Lukasz Fabianski, som reddede med en god fodparade.

Også den tidligere FC København-spiller Daniel Amartey kom på banen, men heller ikke han kunne slette indtrykket af en ny, skræmmende ufarlig indsats fra Leicesters side.

Swansea har til gengæld nu vundet tre af de seneste fire ligakampe og fik med sejren lidt luft i bundkampen med fire point ned til stregen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.