Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Leicester må undvære sin topscorer mod Manchester United

Jamie Vardy har fået yderligere en spilledags karantæne for sin udvisning for nylig mod West Ham.

London: Leicester City må for anden kamp i træk stille op uden sin topscorer, Jamie Vardy, når denne sæsons sensationshold søndag møder Manchester United på udebane.

Sent mandag aften har det engelske fodboldforbund tildelt Vardy yderligere en kamps karantæne som følge af hans udvisning mod West Ham for otte dage siden.

Her protesterede angriberen voldsomt over for dommeren, da denne hev det røde kort frem, efter at Vardy - ifølge dommerens vurdering - forsøgte at fremprovokere et straffespark ved at lade sig falde i en duel med en West Ham-spiller.

Desuden har Vardy fået en bøde på 10.000 pund for "upassende opførsel".

Udvisningen i 2-2-kampen mod West Ham holdt Vardy ude af weekendens kamp mod Swansea. Det afholdt dog ikke Leicester fra at vinde en storsejr på 4-0.

Jamie Vardy er med 22 mål nummer tre på topscorerlisten i Premier League i denne sæson.

Leicester kan med en sejr på Old Trafford sikre sig det engelske mesterskab. Holdets chance for at snuppe titlen blev mandag øget, da Tottenham satte point til på hjemmebane mod West Bromwich Albion.

Kampen endte 1-1, og dermed har Leicester nu et forspring på syv point med tre kampe tilbage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.