Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Legendarisk fodboldspiller skifter sportsgren: Har kvalificeret sig til stor tennis-turnering

Et par år efter at den tidligere AC Milan-spiller Paolo Maldini i 2009 lagde fodboldstøvlerne på hylden, fandt han i stedet tennisketcheren frem. Og i en alder af 48 år skal han nu deltage i en stor tennisturnering i hjembyen Milano.

Den 48-årige AC Milan-legende Paolo Maldini (tv.) har kvalificeret sig til en stor tennisturnering i Milano.
Den 48-årige AC Milan-legende Paolo Maldini (tv.) har kvalificeret sig til en stor tennisturnering i Milano.

Sammen med sin træner og doublemakker Stefano Landonio har den italienske forsvarslegende kvalificeret sig til ATP Challenger Milano-turneringen, som starter på hans 49-års fødselsdag den 26. juni.

ATP Challenger-touren  er det næsthøjeste niveau inden for herretennis - lige efter ATP World Touren, hvor blandt andet de fire grand slams spilles.

Ved turneringen i Milano er der en samlet præmiepulje på 43.000 euro eller 322.500 kroner.

Men at Paolo Maldini, der betragtes som en af de absolut bedste forsvarsspillere nogensinde, skulle komme i nærheden af præmier er svært at forestille sig. For ifølge Stefano Landonio var kvalifikationsturneringen faktisk den første, de spillede sammen.

»Vi vidste, at vi var i stand til at spille godt. Det vores første rigtige turnering, men vi har tidligere spillet sammen i forbindelse med velgørenhedsarrangementer,« siger Stefano Landonio til Il Tennis Italiano.

Han fortæller også, at 48-årige Paolo Maldini stadig har meget at lære.

»Fordi han er startet så sent - for fem-seks år siden, kæmper han lidt med teknikken. Men på grund af de ting, han tidligere har præsteret, har han utrolige psykiske og fysiske egenskaber. Mentalt har han det ikke svært i de vigtigste øjeblikke. Han er virkelig stærk,« siger Maldinis 45-årige træner og doublemakker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.