Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Leeds fyrer dansk-spansk cheftræner

Thomas Christiansen er færdig som cheftræner i Leeds i den næstbedste engelske række efter lørdagens nederlag.

Thomas Christiansen er ikke længere cheftræner i engelske Leeds. Championshipklubben fyrede dansk-spanieren søndag aften. Scanpix/Ed Sykes
Thomas Christiansen er ikke længere cheftræner i engelske Leeds. Championshipklubben fyrede dansk-spanieren søndag aften. Scanpix/Ed Sykes

Leeds. Den dansk-spanske fodboldtræner Thomas Christiansen skal ikke længere bekymre sig om taktikken i den engelske traditionsklub Leeds United.

Søndag aften meddeler Leeds således, at Thomas Christiansen er færdig i klubben, hvor han i sommeren 2017 blev udpeget som cheftræner.

- Leeds United kan bekræfte, at cheftræner Thomas Christiansen har forladt klubben. Formand Andrea Radrizzani, bestyrelsen og klubbens direktører vil gerne takke Thomas og hans stab for deres hårde arbejde i de seneste otte måneder.

- Klubben har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver Leeds på sin hjemmeside.

Leeds ligger placeret på tiendepladsen i den næstbedste engelske række, og lørdag tabte Leeds hjemme 1-4 i Championship til Cardiff, hvilket angiveligt var med til at fremtvinge fyringen.

I 30 kampe har Leeds indtil nu hentet 13 sejre i sæsonen, mens det også er blevet til 12 nederlag og fem uafgjorte kampe.

44-årige Thomas Christiansen blev hentet til Leeds før den nuværende sæson, efter at han i sæsonen forinden havde ført cypriotiske Apoel FC til mesterskabet.

I Europa League har Thomas Christiansen også tidligere gjort opmærksom på sig selv med en plads i ottendedelsfinalerne med den cypriotiske klub.

Thomas Christiansen spillede som aktiv blandt andre for FC Barcelona, og han opnåede to landskampe for Spanien, hvor han blev kendt for en scoring med hælen.

Han var aktiv fodboldspiller i en lang række klubber, og han sluttede karrieren med fem år i Tyskland, hvor han tørnede ud for Bochum og Hannover 96, inden han stoppede karrieren i 2006.

Thomas Christiansen blev første gang cheftræner for AEK Larnaca i Cypern i 2014, efter at han var assistenttræner i Al Jazira året forinden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.