Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LeBron kommer i eksklusivt selskab efter Cavaliers-sejr

LeBron James leverede en toppræstation, da Cavaliers slog Nets, og stjernen kom i selskab med Michael Jordan.

37 point, ti rebounds og otte assister blev det til for LeBron James mod Brooklyn Nets. Scanpix/Brad Penner
37 point, ti rebounds og otte assister blev det til for LeBron James mod Brooklyn Nets. Scanpix/Brad Penner

Brooklyn. Det kan godt være, at LeBron James er 33 år, men søndag viste han endnu en gang, at han er suveræn på en basketballbane.

37 point, ti rebounds samt otte assister blev det til for LeBron James, da hans hold, Cleveland Cavaliers, slog Brooklyn Nets i den bedste amerikanske basketball-liga, NBA.

Ifølge Reuters var det samtidig 427. gang i karrieren, at basketballprofilen scorede 30 point eller mere i en kamp.

Hovedpersonen selv var overrasket over, at han kunne være udslagsgivende i kampen, da optakten ikke var den bedste.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne spille med sådan en energi. Jeg fik kun omkring tre timers søvn i nat.

- At spille så tidligt ødelagde min søvn, men jeg var i stand til at samle mig selv op og hjalp holdet med at holde stimen af sejre i gang, siger LeBron James ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sejren var Cleveland Cavaliers femte sejr i træk i NBA.

Med præstationen passerede Cavaliers-stjernen 2000 point i sæsonen.

Det er tiende gang, at LeBron James formår dette, og dermed bliver han den tredje spiller i et fornemt selskab.

Tidligere har Karl Malone og Michael Jordan også scoret mindst 2000 point hver i ti sæsoner.

Cleveland Cavaliers har allerede kvalificeret sig til NBA's Play-offs sammen med Toronto Raptors og Boston Celtics.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.